Friluftsscenen

Nik & Jay

07. juli · 20:00
Friluftsscenen
ca. 75 minutter
Sæsonkort Platin eller Deluxe eller med indgangsbillet
Køb billet
Danmarks drengerøve indtager scenen til Fed Fredag

Det bliver en "Magisk" aften i selskab med Nik & Jay

Efter en ualmindelig vellykket sommerturné ude på de danske festivaler er det nu blevet tid til forandring.

Livekoncerten er en disciplin, som Nik & Jay altid har været drevet af, siden eventyret begyndte for 15 år siden. Denne gang gælder det en stort anlagt Arena Tour i foråret 2017. Den gigantiske bølge af energi og kærlighed, som Nik & Jay har mødt denne sommer på bl.a. Grøn Koncert, Nibe Festival og Smukfest, skal nu gives tilbage til deres trofaste publikum; mere musik, mere show, mere magi, tættere på, rent og råt – og altid med hjertet på det rette sted.

Forud for sommerturnéen udgav Nik & Jay ny musik for første gang i næsten to år. Med den nye single ’Magisk’, der sprudler af energi har Nik & Jay endnu engang bevist sig som et altid nytænkende makkerpar. ’Magisk’, som lige nu ligger #2 på den danske Airplay Chart, fik følgeskab af rap-tracket ’Frels Mig’, der skulle stå i skarp kontrast til det poppede radionummer. Efter at have spredt deres magi udover den danske sommer, er Danmarks største pop-duo nu klar til, at tage på tour igen i 2017 og i år gæster Danmarks to drengerøve Friheden 

OBS! Vi gør opmærksom på at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til Fed Fredag.


Start Fed Fredag med god mad og book allerede nu en lækker menu på Restaurant Terrassen - HER

Husk at du med sæsonkort Platin & Deluxe har gratis adgang til alle Fed Fredag-koncerter