Friluftsscenen

Scarlet Pleasure

04. august · 20:00
Friluftsscenen
ca. 75 minutter
Sæsonkort Platin eller Deluxe eller med indgangsbillet
Køb billet
Publikum i hele landet kan allerede nu begynde at glæde sig til sommer, hvor den fremadstormende R&B-pop trio besøger samtlige toneangivende festivaler. I efteråret står den på koncerter rundt på landets spillesteder

Scarlet Pleasure kommer til Friheden

Det er nu godt to år siden at Scarlet Pleasure skød karrieren i gang med popbrisen ’Windy’ og nu er debutalbummet lige om hjørnet Trioens bagkatalog har kurs mod 20 millioner streams og med de storhittende ’HEAT’, ’Wanna Know’ og senest ‘Casual’ fra marts 2016 er Scarlet Pleasure blevet et populært navn på de danske radiobølger.

Scarlet Pleasure leverer stærke melodier i et unikt mix af groovy 80’er pop og sexet 90’er RnB. Helt forrest i lydbilledet står frontfigur Emil Golls dragende vokal og nordisk kølige udstråling. Med ham er rytmegruppen Joachim Dencker på trommer og Alexander Malone på bas, som leverer den groovy lyd, der danner en solid bund til den lyse vokal.

Danmarks hotteste pop-trio er nu klar til at indtage sommeren, hvor de spiller på Roskilde Festival og andre toneangivende festivaler såsom Northside Festival,  Tinderbox Festival, Nibe festival, Wonderfestiwall og Smukfest. Sidstnævnte i et spændende mash-up med Julias Moon. Publikum kan forventet at blive taget med på en mental rejse til steder som Las Vegas’ neonlys, casinofacader og stripklubber, og til Venice Beach med palmetræer og glamour. Udover et tæt pakket festivalprogram får trioen desuden æren af at spille for 20.000 mennesker på et udsolgt Østerbro Stadion sammen med Lukas Graham i starten af juni.

Til efteråret gæster Scarlet Pleasure landets spillesteder. Hvis ikke du allerede har oplevet landets hotteste pop-trio, så tøv ikke med at købe billetter, og drøm dig væk til Venice Beach i en oase af sexet pop, sol og nostalgi. 

 

OBS! Vi gør opmærksom på at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til Fed Fredag.


Start Fed Fredag med god mad og book allerede nu en lækker menu på Restaurant Terrassen - HER

Husk at du med sæsonkort Platin & Deluxe har gratis adgang til alle Fed Fredag-koncerter