Hermans

Mig og Ulf: En mini musical

16. februar · 20:00
Hermans
fra 225 kr.
Køb billet
TITLEN ER SNYD! Dét skal I vide – Ulf Pilgaard er ikke med. Men det er netop det, der er pointen! For det er slet ikke så nemt, når fortiden og fremtiden sammen skal få nutiden til at fungere. Men det bliver morsomt!

NYT DANSK LYSTSPIL AF FLEMMING JENSEN

Udgangspunktet for handlingen er helt enkel. Flemming har skrevet en helt ny lystspils musical til ham selv og Ulf Pilgaard!

Flemming havde en helt klar aftale med Ulf og har også sendt ham manuskriptet – men siden da har det været svært at komme i kontakt med Ulf… Meget svært! Nu står Flemming over for publikum, og Ulf er endnu ikke dukket op! Hvad gør man så? Flemmings unge niece, Amalie, er heldigvis til stede for at sufflere – og må springe ind og spille Ulfs rolle. I Ulfs kostumer …. Det er ikke helt nemt for en ikke særligt høj 25-årig pige at tumle Ulf Pilgaards del af de revyagtige sketches og dialoger, så hun finder på og putter noget af sit eget stof ind!

Unge mennesker kommer altid med de forkerte løsninger – fordi de mangler viden og dannelse. Og så kan de i øvrigt heller ikke stave! Så Amalie er ved at drive Flemming til vanvid, hvis det ikke lige var for én ting: Han kan ikke stå for hende! Så hvis Ulf ikke når frem, må vi håbe, at broen over generationskløften kan bære…. Flemming Jensen har gennem årene været en flittig gæst på scenerne rundt i landet, og nu er det nok ved at være sidste chance. Så han ta’r lige en tur mere – fordi han synes, at han har gjort et fund. Som han gerne vil vise jer. Det er altid rart at se noget nyt – men det er trygt at se noget velkendt. Her har vi kombinationen! Når MIG OG ULF bli’r til HAM OG AMALIE. FLEMMING JENSEN – hvis man gennem årene har fulgt Jensen som skuespiller og dramatiker, vil man glæde sig over, at der også i dette nye lystspil, sat op i samarbejde med Aveny-T, er noget samfundsrelevant på spil! Og over at der ind imellem hales et par gedigne klassikere fra revy og teater frem.

AMALIE FJELDMOSE – væltede salen på Østre Gasværk og rundt i hele landet, da hun strålede i titelrollen i SKAMMERENS DATTER. Nu stråler hun igen, når hun får sin lystspildebut! Og ligesom Jensen kan tunere en klassisk vise – kan Amalies klare stemme sørge for, at der ikke er flere hele glas tilbage i teateret. Den korteste afstand mellem to generationer er et gevaldigt grin!

Tekst Flemming Jensen.
Instruktion Lars Knutzon.
Musik Lars Fjeldmose.
Forestillingen er produceret af Aveny-T.

Husk at du med sæsonkort Platin & Deluxe har gratis adgang til alle Fed Fredag-koncerter