Lukas Graham

SCENEN

29. JUNI | KL. 21.00

LUKAS GRAHAM

Dato

29. JUNI KL. 21.00

Kunstner

LUKAS GRAHAM

ticket icon

Adgang med koncertbillet købt via United Tickets

time icon

Koncerten varer ca. 90 minutter

ticket icon

Sæsonkort til Tivoli Friheden giver ikke adgang til koncerten

time icon

Koncerten varer ca. 75 minutter

UNITED STAGE PRÆSENTERER LUKAS GRAHAM

Lukas Graham er fortællingen om et musikalsk kollektiv – om en karismatisk ener fra Christiania i København, der med fængende pop, sjæl og poesi, sang sit hjerte ud, gjorde det umulige og tog hele verden med storm!

Alle kender efterhånden det musikalske fænomen 'Lukas Graham' fra alverdens radioer, playlister, de største tv-shows i ind- og udland. Men intet måler sig med de danske fans’ tilknytning til bandet. En tilknytning og kærlighed, som blot har vokset siden begyndelsen i 2011.

Globalt gennembrud!

Intet mindre end tre amerikanske GRAMMY-nomineringer i 2017 cementerede et på alle måder imponerende globalt gennembrud og en epoke i dansk musik, som kun lige var begyndt. ’7 Years’ var et rørende digt om livets lange vej, der på forunderlig vis blev en universel fortælling og et milliard-streamet kæmpehit! I hælene på den massive succes fulgte et nyt album, ført an af ’Love Someone’, der blev endnu et verdenshit med platin-status i intet mindre end 18 forskellige lande!

Lukas Grahams seneste album, ’4 (The Pink Album)’, slap ikke grebet om de stærke sange og leverede endnu en perlerække af store sange. De stærke kunstneriske rødder og det musikalske overskud har skinnet kraftigt igennem på sange som ’Lie’, ’Share That Love’ og ’Wish You Were Here’, som tilføjes stakken af helt store hits – både herhjemme og på verdensplan.

Et unikt livenavn på den danske scene

Med de mange store sange er Lukas Graham blevet en i særklasse elsket og folkelig kunstner – et helt unikt livenavn, der gang på gang har flyttet barren for, hvad der er muligt på dansk grund. Blandt de mange store bedrifter var senest de ambitiøse IN THE ROUND-koncerter, hvor Lukas Graham viste, i et unikt samarbejde med Vestas, at det er muligt at drive en hel tour på vindkraft. Sommeren 2024 indtages af Lukas Graham, som cementerer vigtigheden af fællesskab og oplevelsen af musik i ægte international klasse.

OBS: Vi gør opmærksom på, at koncerten er arrangeret af United Stage og derfor ikke er en del af Fed Fredag og Fed Lørdag konceptet. Gæster med Sæsonkort til Tivoli Friheden har derfor ikke adgang til koncerten med et sæsonkort til Tivoli Friheden. Adgang til koncerten kan kun ske med gyldig koncertbillet.

Book bord

Få den helstøbte oplevelse

Book bord på et af vores mange spisesteder inden koncerten og få den helstøbte oplevelse. Læs mere om vores udvalg og book dit bord

VÆRD AT VIDE

Hvornår starter koncerten?

Koncerten med Lukas Graham starter kl. 21.00. Alle med en koncertbillet er velkomne fra Tivoli Friheden åbner kl. 11.30. Vær opmærksom på, at parken lukker kl. 20.00 for gæster uden koncertbillet.

Har jeg adgang til Lukas Graham koncerten med Sæsonkort til Tivoli Friheden?

Nej. Det er kun gæster med koncertbillet der har adgang til koncerten og koncertpladsen.

(Ingen adgang for sæsonkortholdere, VIP Firmabilletter, VIP kort, TopAttraktioner eller andet)

Hvorfor kan koncertbilletten til Lukas Graham billetten den 29. juni ikke købes på friheden.dk?

Lukas Graham koncerten, er en ekstraordinær koncert i samarbejde med United Stage, og derfor er billetterne til salg via United Ticket fra fredag den 3. november kl. 10.00

Kan man få sin ledsager med på sin Lukas Graham billet?

Ja, det kan man sagtens. Blot køb din ønskede billet og send referencenummer til [email protected], så tilføjes en gratis ledsagerbillet.

Er der et handicapområde ved sceneområdet?

Der er sat billetter til salg til et afspærret kørestolsområde. Skulle disse billetter være udsolgt, så kontakt venligst United Stage direkte

Kan jeg prøve forlystelser?

Alle med turbånd har adgang til forlystelserne på dagen fra kl. 12.00 - 20.00 (Almindelige priser)

Må man medbringe mad- og drikkevarer?

Egne drikkevarer må ikke medbringes til koncerten. Du må gerne medbringe egne madvarer

Kan man købe en koncertbillet til Lukas Graham ved Hovedindgangen til Tivoli Friheden på dagen?

Såfremt der ikke er udsolgt, vil man kunne købe billetter på dagen.

Kan Lukas Graham billetten ombyttes til et sæsonkort?

Nej, det kan den desværre ikke, da det er en ekstraordinær koncert i samarbejde med United Stage

Jeg skal i Tivoli Friheden lørdag den 29. juni kl. 11.30, skal jeg købe en Lukas Graham billet?

Du kan sagtens købe dig almindelig adgang til Tivoli Friheden, men denne billet giver dig dog ikke adgang til sceneområdet eller koncerten

Kan en Lukas Graham billet refunderes?

Nej, det er desværre ikke muligt at få refunderet sin online købte koncertbillet

Jeg har en reservation på en af parkens restauranter. Kan jeg komme til Lukas Graham koncert?

Med din reservation har du (mod et gebyr) adgang til Tivoli Friheden, men ikke til selve sceneområdet eller koncerten. Her skal du, udover din reservation, have en koncertbillet til Lukas Graham for at få adgang