Parken

Blomsterfestival

Calendar icon
21. juli - 07. august · 11:30
Parken
Ticket icon
Indgangsbillet eller med sæsonkort
Fed fredag banner
Glæd dig til at se, dufte, mærke og tænke blomster i et helt nyt lys, når vi endnu engang inviterer dig til landets største Blomsterfestival. Se specifikke åbningstider i vores åbningskalender.

En eksplosion af farver og dufte

Glæd dig til endnu en sommer fuld af farveeksplosioner. I Friheden har sommeren farver. Nogle springer i øjnene: lyserøde begonier, grønne buxbom, lilla stauder, blå lobelia, røde roser, lyslilla røllike, hvide kæmpeliljer, en himmel af forskelligt farvede paraplyer, en eksplosion af konfetti. Andre er skjulte: i en duft, i en fortælling, i en smagsoplevelse, i en tradition.

Tivoli Frihedens Blomsterfestival handler om mere end, hvad øjnene ser. Den handler om alt det, blomsterne også er. Om blomster, der er mere end noget, der er pænt og dufter godt. Om hvordan blomsterne følger os gennem livet og markerer højdepunkter og traditioner helt frem til, at en rød rose lander oven på vores kiste. Og om hvordan blomster er mad, genbrug, miljø og klima. I Tivoli Friheden får du noget at tænke over.

Uanset om du elsker blomster eller aldrig har skænket dem en tanke, så kommer Blomsterfestivalen til at åbne dine sanser. Du kommer til at se, dufte, mærke og tænke blomster i et nyt lys. Og så kan du naturligvis kombinere det med alle vores andre attraktioner og traditioner, der skaber en helstøbt oplevelse for hele familien – med noget at huske på og øjeblikke af nu.

Tiden står stille i Friheden. Også når livet gror omkring os.


Idéer og erfaringer til design, plantning og pasning
Under Blomsterfestivalen kan du se frem til at blive inspireret, hvor end du befinder dig. Du kan forvente at blive mødt af en eksplosiv farvesymfoni med det samme, du træder ind i parken, når du slentrer gennem vores 70 meter lange og blomstrende bueindgang. Glæd dig til at gå på opdagelse i 32 bede og lad dig fortrylle af mere end 42 installationer installationer, der byder fra alt fra en 2 meter høj rumraket til en eksotisk Jungle Village. Her kan du lade dig inspirere til, hvordan man blandt andet får skabt en eksotisk feriestemning i et skandinavisk klima. 

Hyggelige og kreative events rundt omkring i parken
Føler du dig heldig, kan du hver tirsdag og torsdag eftermiddag prøve lykken til festivalens Blomster Bingo, hvor der vil være botaniske vækster og blomster på højkant! Er du mere i det kreative hjørne, kan du besøge Hermans og binde din egen blomsterkrans eller male keramik i smukke farver. 

Kunne du tænke dig en oplevelse ud over det sædvanlige kan du torsdage og fredage stige til vejrs i Pariserhjulet til rosé og champagnesmagning i skyerne. 

Lærerige foredrag og inspirerende havevandringer
For de nysgerrige og haveinteresserede, vil det på udvalgte dage, være muligt at deltage i inspirerende havetalks rundt omkring i parken, der vil blive afholdt af forskellige haveeksperter fra Plantetorvet. Du vil som gæst kunne opleve fem havetalks, der tager afsæt i fem forskellige temauger: terrasser & altaner, biodiversitet, den spiselige have, roser og den nye have. 

Derudover tilbyder den populære havemand, Claus Dalby, spændende foredrag i sin krukkehave foran Restaurant Terrassen hver torsdag. Her vil den Claus, under temaet 'Den hvide have', fortælle omkring hans krukkehave og om generel tilplantning i krukker. 

Blomsterfestivalen byder på noget for enhver smag

Læs mere omkring Blomsterfestivalens program, aktiviteter, events og installationer under 'det sker'

Læs mere om Blomsterfestival