Parken

Sommerens showhaver

Calendar icon
01. juli - 07. august
Parken
Ticket icon
Sæsonkort eller entrébillet
Fed fredag banner
Gå på opdagelse i fire fantasifulde showhaver: Nordic Jungle Walk, Slow Living Garden, Den lille te-have og The Freedom Square.

Nordic Jungle Walk

Tivoli Friheden

Nordic Jungle Walk er en vandretur i et lille univers skabt af hårdføre planter, der trives godt i de fleste danske haver, gårdhaver eller som her, i smukke plantekasser. 

Gå på opdagelse mellem de grønne bladformer, duftende urter, blomstrende stauder og hårdføre palmer. Vandreturen strækker sig helt fra bunden af trapperne og op til Hermans Foyer. Langs stien er der skabt hyggelige små oaser, hvor man kan holde et hvil. 

Henrik Ravn
Nordic Jungle Walk er skabt af havedesigner, Henrik Ravn, der med inspiration fra sin egen tropiske have i Nordjylland @iminhave, trækker eksotiske planter med ind i hjertet af Tivoli Friheden. 

Placering
Du finder Nordic Jungle Walk ved Hermans nær Restaurant Terrassen.

Slow Living Garden

Tivoli Friheden

Slow Living Garden er en grøn, enkel og rolig showhave på 100 m2, der primært er bygget op med bambus, marehalm og græsser. Gennem haven snor sig en gangbro i træ, der er lagt på en sti af hvide perlesten og store fliser. 

Havens hjerte udgøres er et hyggeligt havehus, hvor du er velkommen til at sætte dig ind, trække stikket og nyde udelivet. Haven fyldes op med mere end 500 blomster og planter, og vil med garant give dig noget inspiration med hjem til dit eget uderum.

Livsnyderheden
Haven er tegnet og opført af Maria & Anders Lundvald, der står på @livsnyderhaven

Placering
Du finder Slow Living Garden smukt placeret foran Svinggyngerne. 

Den lille te-have

Tivoli Friheden

Smukt placeret mellem Skovpavillonen og Bisværmen kan du gå på opdagelse i den lille og stemningsfyldte te-have. Her kan du opleve havens mange urter, der alle egner sig til at blive brygget til te.

Havens lille skur er et sanseligt frirum, hvor du kan blive klogere på, hvordan man brygger sin egen velsmagende te. 

I den lille te-have er der garanti for inspiration til nyttige blomster i krukker og bede - friske som tørrer. 

Pernille Hoffmann
Haven er tegnet og opført af fotograf og designer, Pernille Hoffmann, der står bag Backyard Stories.

Placering
Den lille te-have er placeret nær Bisværmen. 

The Freedom Square

Tivoli Friheden

Vil du se hvordan en showhave bliver samlet på blot 3 dage? Så kom forbi den store plæne ved Motorbådsøen i dagene fra den 5. - 7. juli. 

I de gældende dage vil havedesigner, Karina Emilie Revsbæk Lauesen, og hendes team opføre showhaven 'The Freedom Square’ - en moderne fortolkning af en zen-have med inspiration hentet fra den nordiske natur.  

Stil spørgsmål og få inspiration
Kommer du forbi i opbygningsdagene mellem den 5. - 7. juli, har du i tidsrummet mellem kl. 12.00 og 14.00, mulighed for at stille havedesigneren spørgsmål omkring havens elementer og få idéer til, hvordan du selv kan bygge lignende til din egen grønne drømmeoase.  

5. juli: opbygningsdag 1

Dag 1 lægger teamet ud med at opføre en pergola, samt et moderne lamelhegn, som designeren også er kendt for at bruge i sine haver. 

 

Drømmer du om at få tilsvarende elementer i din egen private have, kan du på denne dag få tips og idéer til hvordan du selv kan bygge dem derhjemme. Hvad enten du er nybegynderen eller den garvede DIY-type hjælper designeren gerne med gode råd, så tøv ikke med at komme og spørge. 

6. juli: opbygningsdag 2

Dag 2 skal showhavens gulv lægges. Træterrassen, som er designet specielt til formålet, er bygget i et materiale du ikke typisk ser anvendt til en terrasse. Onsdag har du mulighed for at komme og få syn for sagen og måske blive inspireret til at bygge en terrasse man ikke ser hus naboen. På denne dag i er der mulighed for at stille spørgsmål til designeren i tidsrummet 12.00 - 14.00.

7. juli: opbygningsdag 3

Dag 3 er sidste byggedag på showhave-sitet. 

Det er blevet torsdag og dagen hvor havens planter skal i jorden. Inspirationen til plantedesignet er hentet fra de danske skove, hvor en stor del af planterne trives under skyggeforhold. Savner du inspiration til din skyggefulde plet i haven er der derfor rig mulighed for at blive inspireret af havedesignerens bud på et moderne nordisk bed. 

Teamet arbejder torsdag på højtryk med det sidste detaljer i showhaven, så du kan komme og se den stå klar fra kl. 15.00 og resten af blomsterfestivalen med. 


Karina Emilie Laursen
The Freedom Square er tegnet og opført af havedesigner, Karina Emilie Laursen, der står bag The Garden Room

Placering
Showhaven er placeret ved Motorbådsøen.