Det grønne Torv

Fremtidens planter – tilbage til naturen

Calendar icon
18. juli
Det grønne Torv
Ticket icon
Sæsonkort Platin / Sæsonkort Deluxe / Indgangsbillet

Fremtidens blomstertrend?

Planter har for alvor vundet indpas i vores hjem og bliver i højere grad tænkt ind som en integreret del af indretningen. De er blevet en stor del af vores bevidsthed og er ikke længere ”bare til pynt” – de har et formål. Vi er blevet bevidste om planters positive effekter, både i form af bedre indeklima og indflydelse på vores mentale helbred. Planter er for alle og der findes planter der trives i alle hjem.

Berit Laursen – uddannet blomsterdekoratør – har i årevis undervist fagfolk og amatører i nye teknikker, inspiration og trend-binderi m.m. Til Blomsterfestivalen kommer hun og fortæller om fremtidens planter - både indendørs og udendørs, på terrassen, i kolonihaven, på altanen m.m.

Hør om hvilke planter, der giver et særligt udtryk, om pasningen af dem, og hvilke planter der har helt særlige egenskaber, som optager mange i øjeblikket.

Dagens tema: Planter i vores hjem og på altanen

Er man så heldig at have en altan - så udover, at der skal være plads til et bord med stol/stole til at nyde sol, udeliv, luften, byens lyde og farver, måltiderne, årstidernes skiften og sammenværet omkring - integrerer vi naturen i form af krukker med opstammede træer og blomster, altankasser og hvis pladsen tillader det, plantekasser.

Vi har et miks af opstammede træer, som ikke fylder i gulv- og siddehøjde og som evt. kan give lidt skygge, blomstrende planter for glæden og farverne, og ikke mindst masser af spiselige planter og krydderurter.

Har vi plads, så har vi også et loungemøbel eller område til afslapning og nydelse.

Vi er optaget af, at planterne ikke kun er smukke og dufter, men at de også kan indgå i vores madlavning – vi elsker at gå ud på altanen og plukke lidt persille og nippe et par hoveder af morgenfruerne som tilsættes salaten.

 

Tivoli Friheden

Start din aften ud med lækker spisning på din favorit-restaurant i Friheden

Find dit spisested allerede i dag