Parken

Champions League i Friheden

01. juni · 11:30
Parken
Almindelig Entré eller med Sæsonkort
Køb billet
Oplev finalen i Champions League LIVE på storskærm i Friheden

Hæsblæsende finalekamp i Friheden

Besøg Tivoli Friheden lørdag d. 1. juni, når vi i samarbejde med Heineken inviterer til et brag af en fodboldfest i Aarhus' hyggeligste omgivelser.

Oplev Liverpool vs. Tottenham i en nervepirrende finalekamp i Champions League imens den transmitteres live på storskærm.

Det er tid at sætte sig på græsset ved Friluftsscenen med hyggelig fadølsservering, alt imens kampen blæses op på storskærm.

Gå ikke glip af en uforglemmelig fodboldfest i Friheden og oplev kampen i fællesskab med andre fodboldfans.

OBS! Vi gør opmærksom på at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til Champions League

 

Husk at du med sæsonkort Platin & Deluxe har gratis adgang til alle Fed Fredag-koncerter

Aktiviteter til Champions League finalen i Friheden 

Fodboldbane og bordfodbold

Til finalefesten kan du glæde dig til flere aktiviteter på pladsen, der vil bl.a. være opsat en klikbane af en fodboldbane, hvor du har mulighed for at udfordre dine venner eller de andre finalegæster til en kamp, så du kan vise dine egne fodbold-skills. Føler du ikke at dine skills egner sig til en rigtig fodboldbane, så har du også mulighed for at udfordre dine venner i et slag bordfodbold, når vi opstiller to borde til fri afbenyttelse. 

Skyd til måls

 Kan du ramme et af hullerne i den opstillede væg? Der skal ikke hamres afsted, men kan du med præcision og den rette teknik elegant placere bolden i et af hullerne?

Det flotteste skud på dagen indkasserer desuden to pladser på vores VIP sæder. Mon det er dit skud, der indløser denne præmie?

Fotovæg

Der vil også være en fotovæg, hvor du kan få taget dit helt eget pokalbillede eller selfie, og så er det endda med Champions League baggrund - husk at dele dit billede på #championsleaguefriheden på Instagram. 

Konkurrencer på dagen

Der vil på dagen være flere konkurrencer at finde i parken, når du bl.a. kan prøve lykken i lykkehjulet, hvor du kan vinde diverse merchandise eller endda et lod i konkurrencen om to billetter til UCL næste sæson. Billetten inkluderer bustransport, hotel og billetter til kamp.
Der vil desuden være mulighed for at deltage i Kahoot quiz med fodboldspørgsmål på storskærmen og en SMS-konkurrence, hvor du kan gætte på kampens resultat og dermed vinde præmier til Friheden.