Parken

LIVEMUSIK: RUSIKA

Calendar icon
28. august
Parken
Clock icon
45 min.
Ticket icon
Entrébillet eller Sæsonkort
Fed fredag banner
Glæd dig til rytmisk livemusik på det Grønne Torv med RUSIKA

Oplev RUSIKA på Det Grønne Torv

RUSIKA er en spirende artist med en stor stemme på den danske musikscene

Hun laver musik med højt til loftet, pulserende beats og fængende melodier indrammet af en unik og fortryllende vokal. Hun har noget på hjerte, og hendes sange kredser om det at være menneske i en kompleks verden. Det musikalske univers rummer store følelser, indlevelse, smukke klange, groovy beats og spontan danseglæde.

RUSIKAs liveoptræden er levende, nærværende og intens

RUSIKA udgav i starten af 2019 en EP i samarbejde med Position Music fra Los Angeles, hvorigennem hun har haft tre sange placeret i de amerikanske MTV-shows, Are You The One og The Hills. Senest er sangen Give It A Try fra hendes EP blevet brugt i Netflix-serien, Love Is Blind. Derudover er hendes EP tilgængelig på konsoller i flyene under alle indenrigsflyvninger i USA hos de største amerikanske flyselskaber.

RUSIKA har udgivet flere singler, hvor hun er featuring allerede etablerede kunstnere: I 2018 udkom singlen Naked, hvor RUSIKA er featuring TooManyLeftHands, i sommeren 2019 udkom singlen We’re Out Of Date, hvor hun er featuring Geek, og i november 2019 udkom singlen Talk, hvor hun er featuring Loud Colors. I foråret 2020 udgav RUSIKA en live session af sangen Meditation, som havde forpremiere og blev rost i det online musikmagasin, Bands of Tomorrow.

Scarlet Pleasure går på Friluftsscenen kl. 20:00 og igen kl. 21:45.