Parken

LIVEMUSIK: White Flag Harmonies

Calendar icon
13. august
Parken
Clock icon
45 min.
Ticket icon
Entrébillet eller Sæsonkort
Fed fredag banner
Glæd dig til rytmisk livemusik på det Grønne Torv med White Flag Harmonies

Oplev White Flag Harmonies på Det Grønne Torv

For de to medlemmer i den aarhusianske inde/folk duo, White Flag Harmonies, har barndommen været tæt knyttet til fællesskaber, hvor sang og musik har haft en central rolle – hvorfor det også ligger dem naturligt, at udtrykke sig ved brug af musikken og lyrikkens kunst. Bandet ønsker at repræsentere menneskets eksistentielle tanker om livet og trækker lyriske referencer fra deres egne liv, hvor håbet er afgørende for deres personlige ståsted.

Musikalsk præsenterer bandet en lyd, som i sin melodiøse storladenhed omfavner lytteren med en inderlig varme - et dragende musikalsk vakuum, som indimellem brydes af det beskidte og upolerede for at understrege centrale pointer. Den stærke vokal, der både rummer følsomhed og vildskab midt i sit aldrig svigtende nærvær, drager med stærke tekster lytteren ind i en ærlig og vedkommende fortælling om livet set fra et troende, men på samme tid tvivlende menneskes perspektiv. Bandet drømmer om at samle mennesker med deres musik, og hos den enkelte lytter ønsker de at skabe et rum med plads til refleksion. 

”Af og til går man fra en koncert med en sang på hjernen, som har taget en med storm.  Sådan havde jeg det en dag i november, efter at WFH havde spillet 'Silent' på Fatter Eskil. Benjamin Kousholts fine lyse stemme, funklede om kap med en håndholdt og indadvendt lille perle, i et særligt univers, der vidner om nærværende musikalitet.” 

 – Carsten Holm, radiovært, P6 BEAT og 'Toner' på P4

 

‘’Man forstår ægte ordet harmoni, når man hører bandet spille. Punktum.’’ 

– Amira Gluhic, Booker, HeadQuarters 


Finalister i Fatter Eskil Prisen 2018 

Med debut EP’en ”99” blev White Flag Harmonies, med et felt på op imod 300 ansøgere, udtaget til Fatter Eskil Prisen 2018, hvor de gik hele vejen til finalen. Foruden en finaleplads i den anerkendte århusianske pris, har bandet spillet koncerter flere anerkendte steder i byen, heriblandt Voxhall, Train, Headquarters, Radar og Godsbanen, hvor de har tiltrukket en stor lytterskare. Bandet har også gjort sig bemærket uden for det århusianske byskilt, blandt andet til Sofar Sounds Copenhagen, support for det danske folk band, Sundays på Walthers Musik Café i Skanderborg, stand-in band for Chinah på Café Von Hatten i Randers og i Odder som support for Bogfinkevej.  


Nyeste udgivelser 

White Flag Harmonies indspillede tilbage i februar 2020 EP'en "Church" live i Hasle Kirke i Aarhus og EP'en blev releaset d. 25. september 2020. Det var helt fra begyndelsen et dogme for indspilningsprocessen, at alt skulle indspilles live i kirken for at skabe en autentisk EP. Omdrejningspunktet for EP'en er at kirken skal være dét sted, der kan rumme alt det som de fire sange på EP’en handler om.