Parken

LIVEMUSIK på Det Grønne Torv kl. 18.00 med Søren Manscher

Calendar icon
19. august
Parken
Clock icon
45 min.
Ticket icon
Entrébillet eller Sæsonkort
Fed fredag banner
Glæd dig til rytmisk livemusik på det Grønne Torv med Søren Manscher

Oplev Søren Manscher på Det Grønne Torv

Søren Manschers sange er en sanselig hengivelse til hverdagens finurligheder. Hør bl.a. fortællinger om: bizarre blafferture mellem Aarhus og Kbh, forbudte venindefantasier og ekskærestetilgivelse i P4-singlen, "Jeg Ønsker Dig Et Godt Liv".

Søren Manscher er en usædvanligt skarpsindig ung sangskriver med et rost debutalbum i bagagen fra 2019, Det Er Balancerne Der Holder Sammen På Det Hele. I forbindelse med albummets udgivelse turnerede Søren landet rundt som support for Søren Huss, der er erklæret storfan af den unge sangskriver. Singlen ”Jeg ser lagener blafre i vinden” er blevet spillet flittigt på P4.

Søren er netop nu aktuel med opfølgeralbummet Den Stærke Sol, der har produceret intet mindre end tre P4+P5-singler, senest "Vi Samles I Lergravsparken". På albummet har Søren skrevet sange med bl.a. GRETA og Teitur.

Live optræder Søren med sang og guitar, og historiefortællingen er i højsædet. Vær klar på at genkende dig selv i Sørens krøllede, hjertevarme hverdagssange i et intimt og nærværende rum.

BA i Sangskrivning fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus
KA i Komposition fra Rytmisk Musikkonservatorium i København

Foto: Sif Bang Mikkelsen