Friluftsscenen

Danser med Drenge

19. juni · 20:00
Friluftsscenen
ca. 75 min.
Sæsonkort Platin / Sæsonkort Deluxe / Indgangsbillet
Køb billet
Danser med Drenge fortsætter koncert-festen i 2020
Inden hver Fed Fredag kan du varme op til aftenens koncert med sang, quiz og kolde drinks.

24. koncert-turne

Den store trofaste fanskare kan ikke tage fejl – i 25 år har Danser Med Drenge gang på gang leveret fantastiske koncertoplevelse med deres repertoire af iørefaldende pophits: “Hvor Længe Vil Du Ydmyge Dig”, “Grib Chancen” og “Er Der Nogen I Himlen?” for bare at nævne nogle få.

Med pop-onklerne, Klaus Kjellerup og Stanley Møller, og resten af bandet i ryggen er Rie Rasmussens smukke og kraftfulde vokal et drøn af et sikkert koncerthit. De mange udsolgte koncerter på spillesteder og på festivaler vidner om et særdeles godt tag i det danske koncertpublikum.

 

Siden 1993 er det gået op og ned for Danser med Drenge – men mest op. Bandet har haft fire Grammynomineringer, og de lå nr. 1 på hitlisten otte uger i træk i 2006. De har også fået mange priser for deres live-act – i dag kaldes de “Danmarks bedste liveband” af mange spillesteder.


Det er Rie Rasmussens stærke vokal, der sender Klaus Kjellerup's tekster udover scenekanten. Hun magter både det intime og den rå power, o g hun har efterhånden udviklet sig til en af landets bedste sangerinder - den bedste, mener mange.

De øvrige medlemmer i bandet er Klaus K's barndomsven og tidl. kollega i Tøsedrengene, Henrik "Onkel" Stanley Møller, som betjener sine legendariske reggae - keyboards og synger korstemmer. Endvidere den forrygende guitarist Steffen Qwist samt de to stærke musikere, Morten "Oberst" Bolvig på keyboards & orgel og Kasper Langkjær på trommer.

Husk at du med sæsonkort Platin & Deluxe har gratis adgang til alle Fed Fredag-koncerter

Start din aften ud med lækker spisning på din favorit-restaurant i Friheden

Find dit spisested allerede i dag