Friluftsscenen

Hugo Helmig & Nicklas Sahl

21. august · 20:00
Friluftsscenen
ca. 2 x 75 minutter
Sæsonkort Platin / Sæsonkort Deluxe / Indgangsbillet
Køb billet
Koncerten er aflyst, men forsøges genplaceret i september. Oplev danmarks nyeste stjerner på pophimlen - Hugo Helmig & Nicklas Sahl.
Inden hver Fed Fredag kan du varme op til aftenens koncert med sang, quiz og kolde drinks.

Charmerende popbaskere fra danmarks nye stjerner

Det bliver en fuldstændig fantastisk aften, når Hugo Helmig og Nicklas Sahl indtager scenen i Tivoli Friheden.

HUGO HELMIG Efter et års pause fra musikbranchen er Hugo Helmig tilbage, da han i fredags overraskede med albummet ’LULU Vol. 1’. Nu er den unge hitmager også klar til at stå på scenen igen, når han spiller på Friluftsscenen i Friheden den 21. August sammen med Nicklas Sahl.

Den blot 18-årige Hugo Helmig oplevede en kometkarriere, da han i 2017, udsendte sin debutsingle ’Please Don’t Lie’, der strøg til tops i Danmark og Tyskland. Men lige så hurtigt, som den unge sanger indtog hitlister og de store scener, lige så hurtigt forsvandt han ind i en verden af angst, melankoli og stofmisbrug. Det seneste års tid har Hugo Helmig holdt en pause fra rampelyset for at finde sig selv igen. Nu er Hugo Helmig igen klar med ny musik i form af minialbummet ’LULU Vol. 1’. Seks sange, der på hver sin måde beskriver de begivenheder, der har udspillet sig i det seneste år af hans liv.

Nicklas Sahl. Med hitsinglerne ’Planets’, ’New Eyes’ og senest ’Four Walls’ er Nicklas Sahl godt på vej til at blive den næste store stjerne på den danske popscene. Siden han udsendte sin debutsingle i 2018, er det nemlig kun gået opad for den unge sanger. I efteråret 2018 spillede Nicklas sin debutkoncert på Ideal Bar i København og Headquarters i Aarhus, hvor billetterne blev revet væk. Kort efter annoncerede Nicklas sin landsdækkende forårstour, hvor flere tusinde fans mødte talstærkt op til koncerter over hele landet. Nicklas Sahl fik som fireårig en plasticguitar mellem hænderne, og instrumentet har siden været hans livsledsager, omend selve formen og strukturen med tiden ændrede sig. Sange og akkorder har været en naturlig del af Nicklas Sahls opvækst og liv, først i Hadsten, og siden mødet med andre ligesindede musikere på Mellerup Efterskole. Han blev som 13 årig spottet ved en optræden på Samsø, og har siden skrevet og spillet med forskellige kunstnere, og har de sidste to år haft et tæt samarbejde med produceren og sangskriveren, Birk Storm. 

Husk at du med sæsonkort Platin & Deluxe har gratis adgang til alle Fed Fredag-koncerter

Start din aften ud med lækker spisning på din favorit-restaurant i Friheden

Find dit spisested allerede i dag