Parken

Forår i fuldt flor

Calendar icon
01. maj - 30. maj
Parken
Clock icon
Se kalender for åbningstider
Ticket icon
Entrébillet eller Sæsonkort
Fed fredag banner
Vi fejrer foråret i Friheden

En farverig hyldest til foråret

TIVOLI, TRÆER OG TULIPANER I TUSINDVIS

Til maj 2021 kan du glæde dig til at opleve over 100.000 farverige og frodige forårsblomster, som tulipaner, narcisser, prydløg og kejserkroner pryde overalt i Tivoli Friheden, når vi hylder foråret.

Det bliver en smuk hyldest - ikke blot til foråret, men også til farverne, der var væk så længe. Til duftene, der får os til at længes. Til den solopvarmede bænk, hvor tankerne kan flyve væk. For foråret lister sig ind over os og puster liv gennem både næse, mund, ører og øjne. Vi vågner. Hører lærken. Fornemmer solen. Lader blomsternes sødme viske vintertristessen og alt det grå væk.

Det. Er. Forår. Og Tivoli Friheden er duften af forår. 

ET VELKENDT & KULØRT FINGERAFTRYK

Samarbejdet fra sommerens Blomsterfestival med den velkendte havemand Claus Dalby, fortsætter i forårsbedene, hvor han har sat sit kulørte fingeraftryk på bedenes design - med udgangspunkt i Tivoli Frihedens farver. Glæd dig til at blive mødt af en fantastisk farvesymfoni, fra det øjeblik du træder ind i parken.

Hver lørdag og søndag deler Claus Dalby ud af sin viden og mangeårige erfaring foran Restaurant Terrassen. Efterfølgende kan du tage med på en guidet rundvisning i parken, og høre mere om de mange forårsblomster.