Restaurant Terrassen
Claus Dalby foredrag

Restaurant Terrassen



Oplev Claus Dalbys overdådige krukkehave
Foredrag om forårsvækster i krukker
Ved Restaurant Terrassen har Claus Dalby skabt en farverig og indbydende krukkehave med tulipaner og forårsblomster i tusindvis. Kom og hør den populære havemand fortælle om forårsblomster i almindelighed og tulipaner i særdeleshed.
Claus Dalby betegner sig selv som et skønhedssøgende menneske, hvilket tydeligt er afspejlet i hans arbejde med samspillet af forskellige farver, former og strukturer.
Kom og hør om Claus Dalbys glødende passion
Det er godt og vel 25 år siden, at Claus Dalbys liv tog en uventet vending, da han mødte blomstermaleren Anne Just fra Hune, tæt på Blokhus. Dette møde resulterede nemlig i, at Claus Dalby blev haveinteresseret i løbet af et splitsekund, som han selv udtrykker det!
Siden da har havelivet været omdrejningspunktet, og hver lørdag og søndag kl. 14.00 har du fornøjelsen af at høre Claus Dalby fortælle om sin glødende passion og dele ud af sin erfaring.
I dag kl. 14.00 - 14.45 i Krukkehaven
* Bemærk, at lørdag d. 15. maj er undtaget