Parken

Halloween i Friheden: Delusions-FABRIKKEN

12. oktober - 19. oktober · 18:00
Parken
20 kr./person pr. tur
ILLUSIONSFABRIKKEN transformeres til Delusions-FABRIKKEN i perioden d. 12. – 19. oktober fra kl. 18:00 – 21:00 - tør du bevæge dig ind?

Ved du hvad der er virkeligt? Hvem du kan stole på?

Denne Halloween byder vi dig indenfor i et hurlumhejhus af horror og skræk, når sindssyge karnevals-artister jagter dig gennem en serie af vanvittige rum. Vægge og gulve føles levende og de vilde lyde og lys gør det svært at fokusere.
Kommer du levende igennem eller bliver du skør før du kan finde din vej gennem spejl-labyrinten?

Horror-eksperterne Dystopia Entertainment står bag konceptet, som byder på skræmmende skuespillere, samt special-designet lyd, lys og effekter, for at give en intens horror-oplevelse ud over det sædvanlige i en af Tivoli Frihedens elskede klassiske forlystelser. 

Intet er som det ser ud på Delusions-FABRIKKEN. Der bliver for alvor vendt op og ned på hvad der er sjovt, hvad der er skræmmende og hvad der giver mening. Kan du klare turen og bevare forstanden?

Foto: Henriette Klausen/Lebaf


Frarådes børn under 12 år. Ellers kun i følgeskab med voksen på eget ansvar.

Vi gør opmærksom på at der anvendes levende statister, stroboskoplys, små rum, klovne og let berøring i forlystelsen