Parken

Halloween: Det Hjemsøgte Hotel

Calendar icon
10. oktober - 18. oktober
Parken
Clock icon
kl. 13.00 - 20.00
Ticket icon
Entrébillet + 30 kr. (ikke inkluderet i turbånd)
Gør dig klar til gys langt ned af ryggen, når du træder ind i Marinus' famøse Hotel Friheden....

Tør du genleve massakren?

Tør du besøge Marinus’ famøse Hotel Friheden, der ikke været i brug siden 1920? Denne oktober markerer nemlig 100-året for den blodige massakre, hvor Pjerrot ifølge rygtet gik amok med en økse. Han slagtede både gæster og ansatte, og da politiet ankom, var det for sent – ingen var blevet skånet… Mærkeligt nok, er de jordiske rester aldrig blevet fundet.

Massakrens jubilæum har tilsyneladende vækket ånderne af Øksemorderen Pjerrot og hans ofre, som er dømte til at gentage deres sidste grusomme dag igen og igen.

Siden massakren har Tivoli Friheden uden succes prøvet at anvende lokalerne – senest som restaurant Spiseriet. Men gang på gang er gæster og ansatte flygtet i rædsel grundet mystiske hændelser. Kan du rense hotellet og give ånderne fred, så Tivoli Friheden kan genåbne Spiseriet? Tør du genleve massakren på egen hånd?

*Det Hjemsøgte Hotel åbner kl. 13:00 og sidste tur sendes ind kl. 20:00.

 

Konceptet & folkene bag

Horror-eksperterne fra Dystopia Entertainment står bag Frihedens nye rædselsvækkende Halloween-forlystelse: Det Hjemsøgte Hotel. Restauranten Spiseriet omdannes til en horrorlabyrint af skræmmende rum med uhyggelige skuespillere i kostume og special effects makeup, med dertil special-designet lyd, lys og effekter, der sikrer en intens horror-oplevelse ud over det sædvanlige. Grundet skræmmende og forstyrrende elementer er aldersgrænsen 12 år eller ifølge med voksen.

Folkene bag
Dystopia Entertainment har specialiseret sig i horrorbaseret, interaktivt totalteater med gæsten i centrum. Siden 2014 har de skræmt over 50.000 gæster landet rundt, bl.a. i kældrene under FÆNGSLET i Horsens, på det tidligere kongeslot Koldinghus og i deres nedlagte fabrik i Mørkedalen i Vejle. I 2019 nåede Dystopia finalen i Danmark Har Talent og i 2020 vandt de Vejles Kulturpris for deres arbejde med at udbrede horror, lokalt og nationalt. Læs mere om Dystopia på www.dystopia.dk.