Hermans

Nattens Tivoli

Calendar icon
18. oktober · 15:30
Hermans
Clock icon
30 min.
Ticket icon
Indgangsbillet eller sæsonkort Platin eller Deluxe
Fed fredag banner
Glæd jer til et (u)hyggeligt stykke, når Teaterhuset Filuren, traditionen tro, spiller 'Nattens Tivoli' til Halloween i Friheden.

Oplev Nattens Tivoli

Eventyrlystne Augusta og forsigtige Lea er kusiner. De er taget en tur i Tivoli, hvor de går på opdagelse og sniger sig ind på et hemmeligt lager. Ud af mørket dukker monstre og uhyggelige skabninger op, anført af Tivolis vogter, den kække Harlekin. Når Tivoli har lukket, og alle er gået hjem, sker der noget! Væmmeligheden trænger ind, og vil dræbe forlystelsens vigtigste opgaver: suget i maven, de frydefulde hvin, og de forløsende skræmte skrig. Kolumbine er i mellemtiden også forsvundet og uden hende kan Harlekin slet ikke fungere - mon Augusta og Lea kan hjælpe?

Nattens Tivoli er Teaterhuset Filurens traditionsrige mini-musical, der består af 25 syngende og dansende unge spillere fra Teaterhuset Filurens SGK (Scenekunstnerisk Grundkursus) på scenen, som inden hver forestilling går optog gennem græskar og spindelvæv i det (u)hyggelige Tivoli Friheden.

Medvirkende Andrea Grønlund Mogensen // Anna Therkildsen Raaber //Camille Hjernøe Jepsen // Frida Thesbjerg // Isabella Lock Rieks // Isabella Yasmina W. Kehlet // Johanne Katrine Thestrup // Lucca Olivia Duff // Marie Hee // Pil Røgild Andersson // Selma Klejs // Thalita Beltrão Sørensen

 

Tivoli Friheden

"Nattens Tivoli" spiller hver dag fra lørdag d. 10. oktober til og med søndag d. 18. oktober kl. 15:30 & 18:00

Vi gør opmærksom på at søndag d. 18. oktober spilles der kun én forestilling kl. 15:30.

OBS! Begrænset antal pladser