Hermans

International Natcabaret 2019: MAGIC MOMENTS

31. august - 07. september · 21:00
Hermans
ca. 2 timer
fra 305 kr.
Køb billet
Oplev festugens enestående natcabaret

Billetsalg - Aarhus Festuge - tlf. 87 30 83 00 / 70 20 20 96

Spektakulært show med dansere, komikere og verdens artister på topplan

Natcabareten er en af Festugens årligt tilbagevendende highlights og igen i år producerer Aarhus Festuge selv hele forestillingen.

Det smukke kultur- og teaterhus Hermans i Tivoli Friheden danner rammerne om Natcabareten med skræddersyet scenografi, som kun bygges op i Festugen og som sikrer den helt rigtige natklub- og varietéstemning.

Inden forestillingen går i gang er der tre retters galamiddag i teatret fra den anerkendte restaurant Terrassen, og middagsgæsterne er så heldige, at de kan blive siddende på samme pladser hele aftenen igennem.

Ved ankomsten til Hermans foyer bliver publikum mødt af levende musik, underholdende optrin og skønne værter, som serverer velkomstdrink til alle. Som noget nyt i år vil der også være optræden allerede under middagen. Når tæppet går, møder publikum en verden af skønne dansere, forførende erotisk akrobatik, komikere på højeste niveau, samt verdensartister bl.a. indenfor nycirkusgenren.

Den Internationale Natcabaret er en totaloplevelse der byder på det ene magiske øjeblik efter det andet.

I forestillingen kan du blandt andet møde…

Michael Halvarson : Er et scoop for Festugen ! Magisk og komisk performer, som løfter lommetyveri til nye kunstneriske højder. Blændende fingerfærdig, når han ubemærket ”stjæler” ure, tegnebøger, slips og meget andet fra publikum. Har bl.a. medvirket i Cirque du Soleil og i Broadway-showet The Illusionist, som turnerer verden rundt.

Michael Halvarson

Duo MainTenant : Er en sensationel duo fra Mexico, som præsenterer et smukt mesterværk. Et erotisk akrobatisk nummer, hvor de kombinerer akrobatik med dans og imponerende krops beherskelse. Duo MainTenant har bl.a. medvirket i Cirque du Soleil og vundet flere internationale priser.

Duo Maintenant

Lina Lii : Bogstaveligt talt en sand kunstner fra Rusland. Ved hjælp af sand tegner Lina de mest fantastiske billeder og historier. Publikum følger på storskræm, hvordan Lina streg for streg bruger hendes forbløffende kreative evner.

Jochen Schell : Snurretoppens mester fra Tyskland får snurretoppe i forskellige størrelser til at spinne på både hænder, fødder og hove og sågar op ad knivsæggen til spidsen af et samuraisværd ! Man tror ikke ens egne øjne.

Les Soeurs Pillerés : To sjove kvinder fra Frankrig optræder med et ballet- og trapez nummer. Alt som kan gå galt, går galt. Kvinderne lander i de mest groteske situationer, hvor de på vanvittig vis måde kæmper med at gennemføre et underholdende og halsbrækkende nummer.

Daniel Zafrani : Fra Frankrig er det lykkedes at engagere en kunstner, som behersker mime og komik og som kan kunsten at få mime til at møde magien, så fantasien kommer i spil. Daniel Zafrani rejser over hele verden med sine sjove og originale numre.

Ludivine Furnon : Mexicanske Ludivine optræder med et forførende pole-nummer, hvor hun tryllebinder med kropslig styrke og imponerende akrobatik. Ludivine har bl.a. arbejdet i 5 år for Cirque du Soleil i Las Vegas.

Foxy Ladies : En dansk danse gruppe med 6 forførende dansere i farverige kostumer. optræder med dansenumre lige fra charleston numre til can can. Foxy Ladies skaber begejstring og højt humør med deres energiske tempo og udstråling.

Hermans Natcabaret tro:

Under Natcabareten spiller den fabelagtige March Thierry´s trio, som ud over March Thierry på trommer består af Jesper Daus på keyboard og vokal og Anders Ploug på saxofon.

Her ud over kan du glæde dig til endnu flere artistiske overraskelser.

NB: Ret til ændringer forbeholdes.

Husk at du med sæsonkort Platin & Deluxe har gratis adgang til alle Fed Fredag-koncerter

HERMANS, Tivoli Friheden, Skovbrynet 1

31 aug. – 7. sept. begge dage inklusive.

Spisning fra kl. 18.30 (dørene åbnes kl. 18.00)

Natcabaret kl. 21.00 – ca. 23.00.

Baren er åben efter forestillingen

NB. Hvis man kun skal se Natcabareten uden spisning åbnes dørene ind til

salen kl. 20.45.

 

Billetpriser

Hverdage og søndag inklusive 3 retters menu og velkomst drink :

Kategori A : 730 kr.

Kategori B : 695 kr.

Kategori C : 660 kr.

Kategori D : 305 kr. ekskl. menu og velkomstdrink.

 

Fredag/lørdage inklusive 3 retters menu og velkomst drink :

Kategori A : 760 kr.

Kategori B : 730 kr.

Kategori C : 705 kr.

Kategori D : 355 kr. ekskl. 3 retters menu og velkomst drink

 

Billetter hos : aaf.billetten.dk

Billetter til Natcabareten inkluderer entré til Tivoli Friheden ( i normal åbningstid).

Aarhus Festuge i samarbejde med Hermans

 

TRE RETTERS NATCABARETMENU

Inkluderet i billetprisen

Apetizer : Rejer – blomkål – hasselnød

Forret : Rimmet laks – rygeostcreme – crudité af radise – dildolie – friske urter

Hovedret : Kalvefilet – sprød kartoffel – stegte svampe – trøffelsky – ærtepüré

Dessert : Hvid, lys og mørk chokolade – hindbær – vaniljecreme – knas

 

TILKØB AF VINPAKKER

Vinpakke 1

Casa Mayor, Chardonnay, Chile, ad libitum

Protocolo, Tempranillo, Spanien, ad libitum

Øl og vand er også ad libitum under middagen

Kaffe/te ad libitum

Pris: 300 kr.

 

Vinpakke 2

Casa Mayor, Chardonnay, Chile, ad libitum

Cocoon Zinfandel, Californien, USA, ad libitum

Claude Val, Muscat, Frankrig: ét glas

Øl og vand er også ad libitum under middagen

Kaffe/te ad libitum

1 Cognac, Bailey eller likør

Pris: 400 kr.

 

NB. Vinpakke bestilles i forbindelse med billetbestillingen. Øvrige vine og drikkevarer købes i Hermans restaurant.