Billetsalg: Aarhus Festuge +45 8730 8300/info@aarhusfestuge.dk

Billetpris fra kr. 100,- (inkl. gebyr)

Skæv musikalsk comedy

Med over 25 år på bagen har Bramsen, Amstrup & Svarrer skabt deres helt egen niche i dansk underholdning – et sted, hvor musik og komik smelter sammen i uforudsigelige og hylende morsomme forestillinger.

Når trioen går på scenen, forsøger de at gennemføre et tilsyneladende helt almindeligt show. Men intet går som planlagt. Guitaristen vil styre det hele, kontrabassisten går sine egne veje, og trommeslageren bidrager mest af alt til, at det hele falder fra hinanden.

 

Resultatet er en skæv og original forestilling, hvor alt kan diskuteres – og bliver det – og hvor alt kan gå galt. Og gør det.

 

Publikum kan opleve Bramsen, Amstrup & Svarrer på Hermans i Tivoli Friheden lørdag den 5. september kl. 14.00–14.55.

 

Dørene åbner kl. 13.15, hvor der er mulighed for at købe vin, øl, kaffe og andre drikkevarer inden forestillingen. Billetter koster 100–125 kr. og inkluderer samtidig adgang til Tivoli Friheden hele dagen.