Inden selve instruktionen er det altid en god ide at du har været på toilettet.
Det er altid en god ide at læse vores sikkerhedsregler en gang til – så bliver det også en nemmere og endnu sjovere oplevelse at give den gas i træerne. Vi anbefaler på det kraftigste at du benytter handsker når du klatrer – de kan tilkøbes.
• Ved ankomst, får du sikkerhedsudstyr
• Når du på øvebanen har vist instruktøren, at du er i stand til at bruge udstyret rigtigt, sender instruktøren dig trygt afsted op i trætoppene!
• Det er gæstens eget ansvar at følge med i instruktionen før påbegyndelse af klatring på banerne, og stille spørgsmål såfremt noget er uklart
• Gæster, der benytter klatreanlægget, gør dette på eget ansvar og accepterer alle åbenlyse og underforståede risici ved klatring
Som en af de få danske klatreparken er Klatreparken i Tivoli Friheden forsynet med det professionelle kontinuerlige sikkerhedssystem Coudou Pro, der sikrer, at du som klatrer altid er fastspændt og ikke kan falde ned – og det gælder fra jordniveau til jordniveau – og på alle banerne.
Klatreparken er sikkerhedsgodkendt af det certificerede institut Force Technology efter den gældende standard EN-15.567.
Instruktørerne har alle gennemgået et 1-dags intensivt kursus og er dermed uddannet i sikkerhedssystemet og i at foretage redninger, hvis der skulle blive behov for det.