ET VÆLD AF FARVERIGE OPLEVELSER
Glæd dig til, at Tivoli Friheden igen springer ud i sin mest farverige form. Parken forvandles til et sanseligt blomsterunivers, hvor tusindvis af blomster i alle regnbuens farver danner rammerne om en sommer fyldt med kultur, kreativitet og livsglæde.
Du kan igen glæde dig til festlige Fed Lørdags-koncerter med god stemning og masser af musik – og på udvalgte søndage byder vi på sjov og nærværende børneunderholdning på scenen, hvor hele familien kan være med.
Gå på opdagelse blandt blomstrende kunstværker og farverige installationer, oplev kulturen spire og mærk stemningen i de mange små oaser. “Sommer i farver” er en hyldest til blomsterne, musikken, legen og det fællesskab, der binder os sammen i sommerens varme lys.