Arrangør: Billetlugen - Tlf. 70 26 32 67

Billetpris fra kr. 420 (ekskl. gebyr)

Glæd dig til en aften fyldt med julestemning, varme toner og musikalsk magi, når Benjamin Koppel Jazz Galla Christmas indtager scenen.

 

Den anerkendte saxofonist og kapelmester Benjamin Koppel står i spidsen for et stærkt og alsidigt hold af vidunderlige musikalske venner til at fejre julen med et brag af en fest. På scenen kan du bl.a. opleve Szhirley med sin kraftfulde vokal og store udstråling, Søren Sko med sin varme, soulede røst, Frederikke Vedel, der bringer nærvær og følsomhed til scenen, samt Kaya Brüels klare og tilstedeværende stemme. 

 

Sammen fortolker de julens største klassikere, smukke ballader og elskede hits i nye, eksklusive arrangementer med et jazzet twist. Det bliver en aften med nærvær, energi og musikalsk overskud – en julekoncert i absolut topklasse, hvor julestemningen får lov til at brede sig fra første tone.

 

Line-up:
Benjamin Koppel – saxofon
Søren Sko – vokal
Szhirley – vokal
Kaya Brüel – vokal
Frederikke Vedel – vokal
Margaret Bell – vokal
Jacob Weber – percussion
Anders Rose – piano
Søren Møller – keys
Kasper Tagel – bas
Zoltan – trommer