Arrangør: Copenhagen Drummers - tlf. +45 26 11 81 16 / booking@copenhagendrummers.dk

Billetpris fra kr. 374 (ekskl. gebyr)

COPENHAGEN DRUMMERS ER TILBAGE MED ET NYT, EKSPLOSIVT LIVESHOW.

I mere end halvandet årti har Copenhagen Drummers skubbet til grænserne for, hvad en koncert kan være.

 

Med lækre rytmer, rå energi, utraditionelle instrumenter og vilde visuelle

effekter skaber den kompromisløse gruppe af trommeslagere endnu en gang et

gennemført og fantasifuldt univers, der katapulterer publikum op af stolene.

Glæd dig til ny musik, nye acts, nye kostumer, ny koreografi og scenografi – skabt fra

dybderne af drengenes kaosbetonede, kreative maskinrum. Copenhagen Drummers

leverer en raffineret, musikalsk oplevelse i en visuelt imponerende indpakning, krydret med skarp præcision og humor.

 

Bag showet står mere end 1.000 koncerter, over 100.000 solgte billetter og optrædener ved store tv- og livebegivenheder som Denmark’s Got Talent og Eurovision Song Contest, samt festivalscener og arenashows med navne som Kygo, Kongsted, Two Friends og DJ Aligator. 

 

Og har du smagt på Copenhagen Drummers tidligere, vil du ikke være i tvivl: Det her

show er Next Level. NEXT LEVEL TOUR er en liveoplevelse, der samler publikum på

tværs af generationer – et ekstraordinært show, der skal mærkes – ikke forklares.