Arrangør: Original Talks - info@originaltalks.dk

Billetpris fra kr. 374 (+ gebyr)

MED TYVSTART FORMEL 1 SÆSONEN FÅR DU DEN BEDSTE START PÅ SÆSONEN 2026. FORMEL 1-KOMMENTATOR JENS HANSEN OG MOTORSPORTEKSPERT JOHN NIELSEN ER KLAR MED EN UNIK, UNDERHOLDENDE OG NØRDET OPVARMNING FYLDT MED DRAMAER OG DETALJER.

 

 

 

Tyvstart på (revolutionerende) Formel 1-sæson

Det bliver med totalt nydesignerede racere, at Verstappen, Norris og alle de andre F1-stjerner tager hul på 2026-sæson. Raceren bliver både smallere og lettere. Der kommer et helt nyt aerodynamisk reglement og samtidig ændres motorkonceptet. Kort sagt revolutioneres reglementet til 2026-sæsonen.

 

Underholdende optaktsshow

Der er garanti for både fascinerende nørderi, knivskarpe holdninger og farverige anekdoter, når John Nielsen og Jens Hansen få dage før det første løb i Melbourne tyvstarter sæsonen med deres underholdende optaktsshow.

Du kan også se frem til udvalgte historiske øjeblikke, som i John og Jens´ øjne peger frem mod den nye sæson. Og så er der selvfølgelig fighten mellem kørerne på banen, mudderkastningen i medierne mellem teamcheferne og fascinerende detaljer om Formel 1-bilerne.