Nu har du chancen for at være med på forreste række, når komikerne Peter Løhde og Alexander Janku går på scenen.
OBS: Ny dato - Foredraget er nu den 21.11.2026.
De fortæller røverhistorier fra virkeligheden med deres skæve og sjove comedy-podcast Vanvittige Verdenshistorie.
I podcasten Vanvittig Verdenshistorie dykker værterne Peter Løhde og Alexander Janku ned i de skøreste, underligste og mest du-tror-det-er-løgn-agtige øjeblikke i verdenshistorien. Alt sammen fortalt over en kold øl. Siden 2021 har de rejst landet rundt og optaget specialafsnit foran live-publikum. Og et af dem bliver i Hermans i Tivoli Friheden.
Populær podcast
De to herrer er efterhånden blevet fast inventar på podcast-hitlisterne og er en af Danmarks mest populære podcasts med over 12.000.000 downloads. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Peter og Alexander – eller hvis du blot vil vide mere, kan du besøge vanvittigverdenshistorie.dk. Showet inkluderer opvarmning, optagelse og en efterfølgende meet ‘n’ greet-session, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål omkring alt mellem himmel og jord i relation til Vanvittig Verdenshistorie. Vær opmærksom på, at showet optages med henblik på udgivelse.