SJOV OG LEG MED BINGO OG BLUEY!
Bluey er 6 år gammel, og bor sammen med sin lillesøster Bingo og deres mor og far.
Både Bluey og Bingo har en meget livlig fantasi, og begge piger er meget glade for at finde på deres egne spil og lege, og ikke mindst: finde deres egne måder at lege dem på. I dette show, møder vi for første gang pigerne live, og publikum inviteres indenfor til Blueys verden, hvor hun og hendes lillesøster Bingo, leger deres yndlingslege, så som ”Efteraber”, ”Holde oppe” og ”Stopdans”.
Udover at finde på og lege sjove lege, er begge piger også meget glade for narrestreger, så både publikum og showets værter, må holde godt øje med pigerne, så de ikke laver alt for meget ballade.
Dette show har masser af humor og charme, og selvfølgelig en masse musik, dans og leg.