OPLEV BØRSTE TIL HALLOWEEN
Børste fra Minisjang flytter ind i Tivoli Friheden til Halloween og inviterer de mindste med til sang, leg, bevægelse og masser af godt humør.
Der venter to forskellige Børste-shows, så hold øje med datoerne, og se hvilket show I kan opleve på jeres besøgsdag.
3.–4. oktober: Legeaftale med Børste
Børste og hans ven inviterer til en hyggelig legeaftale fyldt med sang, leg og sjov.
Sammen synger vi nogle af de mest elskede sange fra Minisjang, laver fagter og bevæger os til musikken. Fantasien bliver sluppet løs med skøre og sjove lege, hvor børnene selv bliver en del af oplevelsen.
Showet varer ca. 30 minutter og er særligt målrettet børn i alderen 2–4 år.
10.–18. oktober: Børste og Sangkassen
I efterårsferien åbner Børste og hans musikalske ven den magiske sangkasse. Her gemmer der sig velkendte Minisjang-sange, masser af bevægelse og godt humør.
Børnene kan synge med, lave fagter og bevæge sig til musikken i et nærværende show, hvor fællesskab, genkendelse og leg er i centrum.
Showet varer ca. 35 minutter og er særligt målrettet børn i alderen 2–4 år.
Mød Børste efter showet
Efter begge shows er der mulighed for at komme helt tæt på den populære Minisjang-ven til Meet & Greet. Tag et billede sammen med Børste, giv ham en high-five – eller måske et stort Børste-kram.
Glæd dig til to hyggelige Børste-oplevelser for de mindste til Halloween i Friheden.