Tag din bedste ven under armen til Vennedag i Tivoli Friheden 💛
Nogle oplevelser er bare bedre, når man deler dem. Derfor inviterer vi til Vennedag i Tivoli Friheden, hvor du som gæst med sæsonkort kan tage din ven, veninde, kollega eller studie-makker med til en dag fyldt med grin, sus i maven og hyggelige øjeblikke.
Dit sæsonkort giver dig mulighed for at invitere en ven med i parken og dele gode oplevelser sammen.
Glæd dig til en dag med forlystelser, lækker mad, søde fristelser og masser af gode stunder rundt i parken. Det er den perfekte anledning til at sætte hverdagen på pause og bruge tid sammen med en, du holder af.
Om I er til vilde rutsjebaner, rolige gåture i parken eller bare vil nyde stemningen med en is i hånden – så er Vennedag den perfekte undskyldning for en hyggelig dag sammen.
EN HYGGELIG VENNEDAG
Gratis entré og turbånd til særpris Din ven får på dagen gratis entré, når I følges i Tivoli Friheden og har endda mulighed for at købe turbånd til en særlig pris af 99 kr.. Så I kan slå jer løs i eksempelvis Pariserhjulet, Radiobilerne eller Hjertekig, hvis I tør.
Nye venner i Tivoli Friheden Vennedagene er også en fantastisk mulighed for at introducere nye ansigter til Tivoli Frihedens magi. Venner, der måske ikke har besøgt vores park før, kan nu få mulighed for at opleve den unikke atmosfære og skønheden i forlystelserne sammen med dig. Dette skaber ikke kun sjove minder, men kan også være begyndelsen på en ny tradition blandt venner.
Ta' din ven under armen
Alle onsdage på officielle åbningsdage og udvalgte dage i løbet af sæsonen