Uanset om dit arrangement skal være af formel eller afslappet karakter, kan Hermans tilbyde unikke faciliteter.
Vi kan skræddersy dit arrangement, så det passer præcis til din virksomheds behov.
Et pust af fortiden i moderne lokaler Hermans foyer har med sine høje vinduer god udsigt over Frihedens gamle have.
I Hermans findes 2 barer, Popcorner Bar og Aarhus' længste bar.
Foyeren kan frit indrettes efter behov, og giver mulighed for dannelse af hyggelige cafémiljøer eller eventuelt en mere traditionel tilhøreropstilling.
I Hermans sal er det muligt at lave større arrangementer i det multifleksible rum. Tribunen kan flyttes, inddrages eller fjernes efter behov.
Unik atmosfære i Aarhus' smukkeste naturområde
Ønsker du et mere uformelt ophold i det fri, kan vi tilbyde bordopstillinger og indretninger på Hermans store terrasse. Du kan også vælge at flytte dit arrangement ned til de idylliske omgivelser ved Svanesøen, hvor der er indrettet borde i små formationer.
Med forlystelsesparken i nærheden kan vi garantere liv og inspiration omkring dit arrangement.
Klassisk mad af sublim kvalitet
Med dygtige kokke og tjenere sørger Restaurant Terrassen professionelt for catering til alle slags arrangementer i Hermans.
Vi prioriterer et højt serviceniveau, og står altid parat med rådgivning og vejledning til løsning af praktiske opgaver i forbindelse med dit arrangement.
I hjertet af Aarhus, smukt beliggende i Tivoli Friheden ligger 'Hermans'.
Kulturhuset er blevet til i 2013 på baggrund af en donation fra Salling Fondene på kr. 12 mio. Tivoli Friheden har med Hermans kulturhus mulighed for hele året rundt at tilbyde oplevelser og arrangementer for både store og små.
Arrangementer
18. marts · Hermans
Jorden rundt med Emil, Theis og Havana
Første gang på scenen sammen i Aarhus! På denne unikke aften har du mulighed for at opleve et helt nyt foredrag, hvor Emil og Theis Erichsen samlet fortæller om deres opvækst i nok landets mest kendte sejlerfamilie med far Mikkel Beha og farfar Troels Kløvedal. Og selvfølgelig også om deres tre-årige verdensomsejling med Havana, hvor de som brødre kom tættere på hinanden end de fleste.
29. april · Hermans
Mikkel og Den store Verden
Mikkel har efter Havana stævnede ud på sin verdensomsejling fascineret og underholdt mange tusinde mennesker med sine både varme og eksotiske fortællinger om familiens oplevelser til søs. Vi har længe håbet på endnu flere fortællinger - og det kan vi heldigvis nu tilbyde
13. maj · Hermans
Hvad har vi danskere egentlig gang i? Underholdende aften med Christine Feldthaus!
Hvad optager os danskere lige nu og her? Det prøver Christine Feldthaus at sætte ord på denne aften, hvor hun tegner et humoristisk og ironisk portræt af danskerne, deres holdninger, livsstil, adfærd og forbrug.
24. september · Hermans
Preben Elkjær
Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980’erne og målkonge på det legendariske 80’er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen til VM i Mexico. Derudover var – og er – han for flere generationer af danskere et ikon på linje med Den Lille Havfrue, Kim Larsen og Dronning Margrethe – uden sammenligning, i øvrigt!
Værd at vide
ENGANG FOR LÆNGE SIDEN...
Tivoli Teatret
I år 1927 byggede Hans Rising en festsal som tilbygning til pavillonen. Det var den, der senere blev til Tivoli Teatret.
Tivoli Teatret var igennem årene hjemsted for et hav af forestillinger i den lettere genre, mest varietéer og revyer. Der var siddepladser til op mod 400 gæster i salen, og scenen var lille og hyggelig.
Hermans
I år 2012 blev teatret revet ned for at opfylde et ønske hos Tivoli Friheden om at kunne tilbyde havens gæster større og bedre kulturfaciliteter.
Det er i 2013 blevet muligt med byggeriet af Hermans.
I respekt for fortiden har arkitekterne bag Hermans ladet sig inspirere af skovpavillonens bindingsværk.
Høje espalierer rejser sig i trekantform mod himlen som en nyfortolkning af pavillonens buede vinduespartier.
Fra Hermans foyer er der udsigt ud mod havens store friluftsscene. Her ser man også de høje egetræer, der i århundreder har været med til at gøre Friheden til et af de skønneste steder i Marselisborgskovene.
Friheden og Hermans ligger kun få minutters kørsel fra bykernen i Aarhus, og er derved oplagt til alle former for arrangementer i Aarhus. Bygningen ligger både op til hyggelige, historiske og professionelle oplevelser.
HERMANS
Skovbrynet 5
8000 Århus C
Tel. +45 86 14 73 00
Kontakt:
Arrangementschef: Tina Jensen
Tlf.: 22 53 71 99
Email: tina@friheden.dk
E-mail hermans@friheden.dk
CVRnr. 12 50 39 97