En verden fuld af leg
Tag de små i hånden og træd ind i en charmende, eventyrlig verden på den anden side af bådsøen, hvor hoppeloppeland sætter rammerne for leg og sjov.
Eventyret begynder med et hop
Her kan børnene hoppe løs på de fire små trampoliner, styrke balancen i den slyngende reb-hængekøje og udforske de fortryllende hytter. Alt imens de store, venlige mariehøns kigger nysgerrigt med. Måske har de en sjov overraskelse i ærmet?
Fakta
Hoppeloppeland er frit tilgængelig efter betalt entré til parken og kan findes bagved bådsøen.
Tilgængelighed
Legepladsen er nemt tilgængelig via stien fra bådene, og størstedelen af underlaget er jævnt, hvilket gør det let at færdes for alle.
Der er ingen trapper i området.
Vær dog opmærksom på, at området omkring rebpyramiden har sandunderlag.