Grib fat, hold balancen og kæmp dig igennem
Er du klar til at svinge dig gennem udfordringerne?
Tarzanbanen byder på 15 udfordrende forhindringer, hvor din styrke, balance og udholdenhed bliver sat på prøve. Klatr op, kravl ned og hæng i, mens du navigerer gennem armgange og fodfælder, der gør alt for at bremse din videre færd.
Sæt din indre Tarzan på prøve
Vil du storme igennem banen med lynets hast, eller tager du den taktisk og sikkert? Valget er dit. Men en ting er sikkert. Banen slipper dig ikke let forbi!
Fakta
Tarzanbanen er frit tilgængelig efter betalt entré til parken.
Tarzanbanen er placeret i Klatreparken.
Tilgængelighed
Tarzanbanen er tilgængelig af flere veje og kan tilgås via Pjerrots have. De fleste forhindringer er placeret i jordniveau, men vær opmærksom på, at den første forhindring er hævet.
Der er to veje til start. Den ene er flad med en mindre stigning.
Vær opmærksom på, at området omkring Tarzanbanen består af træspåner.