Gratis

Ingen højde- eller alderskrav

30 kr. for nøglering eller smykke

VELKOMMEN TIL THORS SØLVDEPOT

Kan du finde Thors skjulte sølv?

I Thors Sølvdepot er opgaven enkel – men ikke nødvendigvis nem. Rundt i gruset ligger små sølvstykker spredt, og kun de skarpeste skattejægere kan finde dem.

Udstyret med en metaldetektor går jagten i gang. Hver gang det bipper, kan der gemme sig et lille stykke sølv under overfladen. Grav forsigtigt, saml dine fund og se hvor meget skat du kan finde.

Målet er at finde 10 sølvstykker. Når du har samlet dem, er det tid til at besøge sølvdepot-maskinen. Her hjælper vores operatør med at lægge dine fund i maskinen, som automatisk tæller dine sølvstykker. Har du fundet alle 10? Så er du klar til at deponere dit sølv. Drej på håndtaget, og se hvordan skatten forsvinder ned i Thors depot – præcis som en ægte viking ville gøre det.

 

Belønningen venter
Alle der deponerer sølv i Thors Sølvdepot får en gratis vikinge-tatovering (heldigvis kun en overførselstatovering – men stadig ret sej).

 

Har du lyst til at tage et stykke af skatten med hjem, kan du også bytte dit sølv til et særligt vikinge-minde. For 50 kr. kan du vælge mellem en nøglering eller et smykke med vikinge-symbol og Tivoli Friheden skrevet i runer.

 

En perfekt souvenir fra din skattejagt – og et lille bevis på, at du fandt Thors skjulte sølv.

Værd at vide