Tryghed i Friheden
Antal besøgende
Tivoli Frihedens have kan rumme et vist antal besøgende. Vores gæster kommer ind efter "først til mølle"-princippet, så på dage, hvor havens kapacitet er fuldt udnyttet, forbeholder vi os ret til at lukke for yderligere entré.
Gæster med truende eller anstødelig adfærd – hvad enten de optræder i grupper eller som enkeltpersoner - eller gæster som i øvrigt skaber utryghed blandt parkens øvrige gæster, er ikke velkomne og bortvises.
Sikkerhedsplan
Tivoli Friheden har i samarbejde med myndighederne (politi, brandvæsen, redningskorps) udarbejdet en sikkerhedsplan, der generelt beskriver sikkerhedsarbejdet, kommunikationssystemet og ansvarsfordelingen i parken.