GLÆD DIG TIL AT OPLEVE GOBS, DER INDTAGER SCENEN TIL FED FREDAG
Var du til fest i 2023, så hørte du helt sikkert Gobs’ kæmpehit “Tak For Sidst” som var forløberen for det nye album ’Mellem Himmel & Jord’. Et album, som gik direkte ind som det mest lyttede album i Danmark.
“Tak For Sidst” endte med at slå alle rekorder og lå #1 på den officielle danske hitliste i imponerende 13 uger i streg, fra udgivelsesdatoen og frem.
‘Mellem Himmel & Jord’ har taget Danmark med storm – ligesom det forrige ’Knuste Hjerter Heler Aldrig’, der lå #1 på hitlisten flere uger i streg, og gav os kæmpehittet “Tro På Kærlighed”. En sang, der ligesom “Et Sted Herude” gik platan på ingen tid.
Udover, at Gobs har streamet mere end 300 millioner gange i karrieren – og haft sange på radiofladen, bl.a. hittet ’Frie Fugle’ feat. Hjalmer – så har den 24-årige sangskriver modtaget flere priser og nomineringer på begge sine albums ’INTET TIL ALT’ og ’Knuste Hjerter Heler Aldrig’.
Glæd dig til en aften med fantasisk musik, når Gobs indtager scenen til årets første Fed Fredag i 2026!
Vi gør opmærksom på, at prisen for koncerten stiger helt frem til koncertstart
Erhverv eller firmaaftale
Har du i forvejen en firmaaftale med Tivoli Friheden eller har du som virksomhed lyst til at give dine medarbejdere en oplevelsesrig dag til Fed Fredag i Friheden? Så tøv ikke med at kontakte os på mail tivoli@friheden.dk for nærmere information. Vi vender tilbage på din henvendelse snarest muligt.
OBS! Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til Fed Fredag. Gæster under 14 år må kun opholde sig i parken under koncerter ifølge med en voksen.
Koncert med høj energi
Denne koncert er markeret som en koncert med høj energi. Det betyder, at vi forventer masser af god energi både på scenen og blandt gæsterne - særligt helt oppe foran. Vi forventer som altid, at vores gæster passer godt på hinanden og udviser god koncertstil under koncerten, hvor det ikke er tilladt at skubbe, mase, opfordre eller indgå i moshpits eller andet, der går på kompromis med sikkerheden for vores gæster, medarbejdere og kunstnere.
Koncerten er estimeret til at vare cirka 75 minutter, men der tages forbehold for senere start- og sluttid.