GLÆD DIG TIL AT OPLEVE TV-2, NÅR DE INDTAGER SCENEN TIL FED FREDAG
Med afsæt i 80’ernes minimalistiske nyrock har TV-2 gennem de sidste 40 år udviklet sig til et af Danmarks største bands. Repertoiret af tidløse klassikere taler til alle generationer og peger på musikken som et mødested for de store følelser, festen og fællesskabet.
Med klassikere som “Bag Duggede Ruder”, “Alt Hvad Hun Ville Var At Danse” og “De Første Kærester På Månen” har TV-2 leveret soundtracket til flere generationer.
Siden 1980 har Steffen Brandt og resten af Danmarks lykkeligste orkester sat ord og musik til kærligheden, hverdagen og livet – altid med skarpe tekster, lune og masser af fællessang.
Glæd dig til en aften fyldt med velkendte hits, nostalgi og store øjeblikke, når TV-2 indtager scenen til Fed Fredag i Tivoli Friheden.
Vi gør opmærksom på, at prisen for koncerten stiger helt frem til koncertstart
Erhverv eller firmaaftale
Har du i forvejen en firmaaftale med Tivoli Friheden eller har du som virksomhed lyst til at give dine medarbejdere en oplevelsesrig dag til Fed Fredag i Friheden? Så tøv ikke med at kontakte os på mail tivoli@friheden.dk for nærmere information. Vi vender tilbage på din henvendelse snarest muligt.
OBS! Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til Fed Fredag. Gæster under 14 år må kun opholde sig i parken til Fed Fredag og Fed Lørdag i følgeskab med en voksen (+25 år). En voksen kan ledsage op til fire børn og unge.
Koncerten er estimeret til at vare cirka 75 minutter, men der tages forbehold for senere start- og sluttid.
Værd at vide