GLÆD DIG TIL AT OPLEVE QUEEN MACHINE, DER INDTAGER SCENEN FED FREDAG
I mere end et årti har Queen Machine begejstret publikum herhjemme og i udlandet med deres formidable Queen-show, der rammer publikum i både hjerte og sjæl med Queens udødelige (og majestætiske) hits.
Hver eneste koncert er et storladent og kompromisløst show med en imponerende energi og spilleglæde – et show som de ambitiøse musikere konstant arbejder på at videreudvikle. Fra Queens uudtømmelige bagkatalog leverer Queen Machine hits såsom; We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now og Somebody To Love. En koncert med Queen Machine er et musikalsk festfyrværkeri, der bader publikum i musikalsk kærlighed til Queen.
Det Queen’ske univers, som Queen Machine bevæger sig i, fyldes hver aften med eksplosioner af konfetti, et imponerende lysshow og mange spektakulære kostumeskift. Deres professionalisme og dedikation er så smittende, at man ikke kan andet end at overgive sig og lade sig forføre. Ingen bør gå glip af sådan en fest.
Queens sange fremføres med kærlighed, respekt og ikke mindst power af det sublime band, og arven efter legendariske Freddie Mercury løftes af karismatiske og storsyngende Bjarke Baisner.
Vi gør opmærksom på, at prisen for koncerten stiger helt frem til koncertstart
Erhverv eller firmaaftale
Har du i forvejen en firmaaftale med Tivoli Friheden eller har du som virksomhed lyst til at give dine medarbejdere en oplevelsesrig dag til Fed Fredag i Friheden? Så tøv ikke med at kontakte os på mail tivoli@friheden.dk for nærmere information. Vi vender tilbage på din henvendelse snarest muligt.
OBS! Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til Fed Fredag. Gæster under 14 år må kun opholde sig i parken under koncerter ifølge med en voksen.
Koncerten er estimeret til at vare cirka 75 minutter, men der tages forbehold for senere start- og sluttid.