GLÆD DIG TIL AT OPLEVE KATINKA & BURHAN G, NÅR DE INDTAGER SCENEN TIL EN DOBBELTKONCERT TIL FED LØRDAG OG BYENS BEDSTE!
Til Byens Bedste 2026 kan du opleve både Katinka og Burhan G på scenen, sammen med et fantastisk awardshow! Glæd dig til en festlig aften på Scenen i Tivoli Friheden!
Burhan G
Burhan G har skabt soundtracket til livets største forelskelser og heartbreaks – været på toppen af dansk musik gennem mere end 20 år, som hele Danmarks foretrukne ”ballademager” – og sommeren 2026 står i Burhan G’s tegn!
Med sangene fra sit imponerende bagkatalog af Guld- og Platinhits, er Burhan G blevet samlingspunkt for hele nationen og popfans på tværs af generationer. Og alle synger med, når Burhan i front for sin anmelderroste musikfamilie, The SuperNature, sætter nye standarder for hvor eksplosiv, storslået og spektakulær festen kan blive på en dansk livescene og nu har du chancen for endnu en gang at opleve ham på scenen i Tivoli Friheden.
Katinka
Efter at have brændt sig fast i danskernes øregange med streaming- og radiohittet ”Kogeplade”, fortsætter Katinka i 2026 med at redefinere sit musikalske udtryk. I tæt samarbejde med producer Søren Buhl har hun med sin nye single ”Bare Rolig (alt skal nok gå galt)” skabt en sang, der pulserer af melodisk vanvid, styrke og sårbarhed. "Bare Rolig" er ganske enkelt umulig at sidde stille til – en energisk, trodsig og dansabel popsang, der endnu engang viser hendes evne til at sprænge rammerne for, hvordan hendes musik kan lyde. Glæd dig til at opleve hende på scenen til Fed Lørdag og Byens Bedste!
Vi gør opmærksom på, at prisen for koncerten stiger helt frem til koncertstart
Erhverv eller firmaaftale
Har du i forvejen en firmaaftale med Tivoli Friheden eller har du som virksomhed lyst til at give dine medarbejdere en oplevelsesrig dag til Fed Fredag i Friheden? Så tøv ikke med at kontakte os på mail tivoli@friheden.dk for nærmere information. Vi vender tilbage på din henvendelse snarest muligt.
OBS! Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til Fed Fredag. Gæster under 14 år må kun opholde sig i parken under koncerter ifølge med en voksen.
Koncerten er estimeret til at vare cirka 75 minutter, men der tages forbehold for senere start- og sluttid.